top of page

“Jeg vågner op som fremmed” skal læses af alle. Den skal på pensumlisten i alle landets skoler og gymnasier. Den skal mærkes, leves, forstås, så vi langt om længe kan komme videre fra den middelalderlige sump af intolerance, fremmedfjendskhed og umenneskelighed, som præger debatten.

"Der var digte der rørte mig så meget, da man skulle tro, at det var mig selv, der havde skrevet det. Jeg synes Ajrulovkis skal have et kæmpe bifald, for at kunne skrive om så mange emner og alligevel ramme plet i hver evig eneste digt. Den får selvfølgelig 5 ud af 5 stjerner, for dens validitet, for dens opsigtsvækkende evne og for Ajrulovskis enestående talent: at skrive så ALLE føler"

"Jeg er vild med denne bog, den er yderst velskrevet, vedkommende og så utrolig vigtig. I en tid, hvor samfundet bliver mere og mere opdelt i ”dem og os” er oplysning, samvær og forståelse mere nødvendig end nogensinde. Özcan er et virkelig godt bud på endnu en, der vil danne bro og som bruger litteratur som virkemiddel."

"Denne digtsamling er ikke munter. Den er ikke positiv eller rosende. Den er vred og kritisk. Men den er vred og kritisk med et fundament, der ikke er søgt. Den er ikke en litterær provokation for kunstens skyld, men derimod indigneret kulturel og social kritik. Og hvor er det glimrende, at Özcan Ajrulskovski sprogligt formår at skabe digte af høj kvalitet, ikke banebrydende, men substantielle og ærlige. Digtene er stædige og til tider i et nærmest rappende flow. Bogen er i sin helhed manifesterende, ikke belærende, men kontant."

"Jeg er ovenud begejstret for indholdet. Der er ikke én eneste verslinje, der er overflødig og alle rammer de med en kraft og sorg, som læseren sent vil glemme. Der leges med metaforer, og de bidrager til, at læseren ­– for hvem følelsen af fremmedhed er ukendt – alligevel forstår, hvordan det må føles altid at sove på gæsteværelset. forfatteren vælger at bidrage til en aktuel debat i en helt ny form. Digte kan noget, debattekster ikke kan, og denne samling vil sidde i mig længe endnu."

"Det bliver så forbandet meget lettere at forholde sig til mennesker, som på overfladen er forskellige fra en selv, når disse mennesker begynder at skrive og sætte ord på følelser, tanker og oplevelser. Det her kunne godt gå hen og blive en rigtig debatbog, også på ungdomsuddannelserne."

"Denne bog er værd at læse. For her får man et indblik i hvad det vil sige at være kommet til et land som på den ene side byder en velkommen og på den anden side fordømmer hele tiden. Det er klart en digtsamling som kan skabe debat og som kunne været god at bruge i undervisning samt som et lille opråb til alle der er bange for muslimer. En digtsamling der virkelig kan give en en større forståelse"

"Det er et interessant indblik i hvordan livet er for en dansker, der ikke er kronisk vinterbleg som jeg. Gennem en lang række digte giver forfatteren mig en rigtig fin indføring i hvordan det er at være født og opvokset i Danmark, og hvordan det er at føle sig hjemme i et land der på mange områder hellere så at han ikke var her. Det giver stof til eftertanke, og det kan man aldrig få for meget af."

Please reload

bottom of page